Gribende biografi fortalt af moderen til den dræbte

Læs om den dramatiske hændelse

 
Det fjerde skud
 
En mors kamp for retfærdighed mod systemet
 af: Annie Mai Nielsen
 
 

Natten til 1. december 2009 skød og dræbte en politibetjent Michael ”Mio” Nielsen i Kalundborg. Ved den efterfølgende retssag blev betjenten frikendt for dødsvold, da man mente, at han handlede i selvforsvar. Annie Mai Nielsen - mor til Michael Nielsen - har nu skrevet en bog, der både beskriver Michaels liv i det kriminelle miljø og samtidig sætter spørgsmålstegn ved politiets dobbeltrolle som både anklagende og forsvarende myndighed i sådanne sager.

Bogen Det fjerde skud er en kritisk gennemgang af politiets efterforskning og paradoksale indblanding i en sag, hvor den anklagede er fra politiets egne rækker.
Skuddramaet, som retssagen baserer sig på, udspiller sig på en parkeringsplads i Kalundborg. Politiet har fået en anmeldelse om en mand, der lyser ind i flere parkerede biler, og da to betjente ankommer og stiger ud af tjenestebilen, ser de en rød stationcar kører i deres retning. Bilens fører er Michael ”Mio” Nielsen.
Hvad der herefter skete, står stadig uklart, man ved kun, at en betjent har skudt en biltyv, som viser sig at være Michael ”Mio” Nielsen. Men blev han skudt i nødværge, eller var det en direkte likvidering?

Hvad der gjorde denne sag endnu mere kompliceret, er betjentens og Michael Nielsens forhistorie. Betjenten havde nemlig tidligere også skudt en af Michael Nielsens kammerater tilbage i 2002 under en biljagt. Hvorvidt betjentens og Michael ”Mio” Nielsens gamle forhold har haft indflydelse på drabsnatten i 2009 skal være usagt, men Annie Mai Nielsen er overbevist om, at hendes søns død var en likvidering. Og det er netop, hvad hun forsøger at advokere for i Det fjerde skud.

 

Vil du gerne se hvad bogen indeholder så kan du gratis læse de to første kapitler her: https://read.riidr.com/reader/24878/#page/0/0

 

Ønsker du at købe bogen så benyt vores WEBSHOP som du finder øverst på denne side. Bogen koster blot 100 kr + forsendelse og porto - og du kan få forfatteren til at skrive en hilsen i den hvis du ønsker det.